Det amerikanske senat har afvist et forslag, der ville have frataget præsident Barack Obama muligheden for at fastsætte grænseværdierne for udledningen af drivhusgasser.
Hvis forslaget var blevet vedtaget, kunne USA's indsats for at nedbringe blandt andet CO2-udslippet være blevet alvorligt afsporet.
I Senatet, hvor Demokraterne har flertal, stemte 50 for og 50 imod forslaget, der ville betyde, at USA's miljøbeskyttelsesagentur (EPA) ikke længere kunne fastsætte standarder for udledningen af drivhusgasser.
Hvis forslaget skulle vedtages, krævede det, at 60 ud af Senatets 100 medlemmer stemte for. Fire Demokrater brød med partilinjen og stemte for forslaget, mens en republikanernes stemte mod sit parti.
Under Obama-regeringen har EPA påbegyndt en proces, hvor der fastsættes grænser for udledningen af drivhusgasser fra kraftværker, der drives med fossile brændstoffer, og olieraffinaderier.
Disse sektorer står bag næsten 40 procent af USA's udledning af drivhusgasser.
Det Hvide Hus siger, at det er "opmuntret" over Senatets afstemning og roser EPA's rolle i kampen mod global opvarmning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde