Obama blander sig i græsk lånekrise: I skal reformere
Det er nødvendigt, at grækerne gennemfører reformer og skaber vækst, slår den amerikanske præsident fast.
Den økonomiske krise i Grækenland var på dagsorden, da Barack Obama og Angela Merkel mødtes på tomandshånd søndag i forbindelse med det igangværende G7-topmøde i Tyskland.
Den amerikanske præsident og den tyske forbundskansler er blandt andet enige om, at den græske regering skal gennemføre reformer og skabe grobund for varig vækst, siger Obamas talsmand Josh Earnest.
Den amerikanske præsident håber ifølge sin talsmand, at EU-landene får løst lånekrisen i Grækenland uden at udløse for stor bølgegang på de finansielle markeder.
Grækenlands nuværende låneprogram udløber med udgangen af juni. Det ventes, at grækerne har brug for et nyt lån for at forhindre en statsbankerot.
Men den siddende regering med premierminister Alexis Tsipras i spidsen nægter at acceptere de betingelser, som de internationale långivere stiller.
EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank kræver omfattende reformer til gengæld for lån. Det ryster Tsipras på hovedet af. Han kræver i stedet gældslettelse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde