Ted Kennedys hjertesag var en sundheds- og socialpolitik for alle amerikanere, som han kæmpede for i sine 47 år i senatet. Den bedste måde at ære hans minde er, hvis præsident Obama hjælper til at få vedtaget hans mærkesager. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Kennedy Selskabet i Danmark.
- Obama kan appellere til amerikanerne om, at den bedste måde at mindes senator Kennedys indsats på vil være at vedtage lovforslaget om lige sygesikring for alle, siger Svend Aage Nielsen, formand for Kennedy Selskabet.
Ted Kennedy roste blandt andet Danmark for at sikre sine borgere fra økonomisk ruin på grund af sygdom. Det undte han også alle amerikanere, siger formanden.
Med tabet af Ted Kennedy mistede amerikansk politik den sidste fra en politisk visionær søskendeflok.
- Vi har mistet en ven. Vi under ham, at han har fået fred. "Drømmen vil aldrig dø", udtalte han i en af sine taler. Det var Kennedy brødrenes kendemærke at skabe håb og drømme og appellere til, at vi står op for dem og står ved dem, siger Svend Aage Nielsen.
Kennedy Selskabets formål er "at holde John F. og Robert F. Kennedys inspiration og livssyn levende, så deres gode ord kan blive omsat til gode handlinger", som det hedder på selskabets hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned