Obama: Boston-bomber efterforskes som terrorhandling
USA's præsident, Barack Obama, siger tirsdag på et pressemøde, at mandagens bombeeksplosioner i Boston Marathon efterforskes som en terrorhandling.
Han understreger dog, at det stadig er helt uvist, hvad der ligger til grund for den grufulde forbrydelse, som resulterede i tre døde og mere end 170 kvæstede - heraf 17 kritisk.
- Vi ved ikke, hvem der står bag bombeeksplosionerne i Boston, men vi efterforsker sagen som en terrorhandling, siger den amerikanske præsident.
- Det er uklart, om gerningsmændene bag bombningerne er udenlandske, indenlandske, eller om de er begået af et ondsindet individ. Vi har ikke en fornemmelse af motiv endnu, tilføjer han ved pressemødet i Det Hvide Hus i Washington.
FBI er i fuld gang med at efterforske mandagens angreb, og den amerikanske præsident opfordrer alle til at hjælpe politiet i deres arbejde og råbe op, hvis de ser "mistænkelig adfærd".
- Vi har alle et ansvar for, at hvis vi ser noget mistænksomt, skal vi sige det straks, siger Barack Obama, der kalder angrebet for en "kujonagtig" terrorhandling.
Det er anden gang, siden eksplosionerne fandt sted mandag aften dansk tid, at Obama kommenterer eksplosionerne, som skete, da en stor gruppe løbere var på vej mod mållinjen efter at have tilbagelagt næsten hele maratondistancen på 42,195 kilometer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker