USA's præsident, Barack Obama, trådte lørdag frem foran Det Hvide Hus sammen med Bill Clinton og George W. Bush.
Obama har fået de to tidligere præsidenter til at stå i spidsen for en storstilet, amerikansk hjælpeindsats for jordskælvsofrene i Haiti.
Flankeret af sine to forgængere fastslog Obama, at USA i forlængelse af tirsdagens massive skælv i Haiti står foran at lancere "en af de største nødhjælpstiltag i vor historie".
- Præsidenterne Bush og Clinton vil hjælpe det amerikanske folk med at yde deres andel, fordi katastroferespons er noget, vi alle må deltage i, siger præsident Obama.
Bill Clinton har i forvejen en nær tilknytning til Haiti i kraft af hans hverv som FN's særlige udsending til landet.
- Jeg var i de hoteller, der er styrtet sammen. Jeg har spist middag med mennesker, der nu er døde, siger Bill Clinton.
Han takker præsident Obama for at have givet ham mulighed for at yde et bidrag i forbindelse med den katastrofe, der kan have kostet over 100.000 mennesker livet.
Tidligere præsident Bush siger, at han er klar over, at folk ønsker at sende tæpper og lignende til de mange ofre for skælvet, men at det er bedre at yde pengebidrag.
Dette kan blandt andet ske gennem The Clinton Bush Haiti Fund, der har webadressen www.clintonbushhaitifund.org.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde