Obama, Bush og Clinton sætter kursen mod Sydafrika
Tre amerikanske præsidenter - en nuværende og to forhenværende - rejser til Sydafrika for at vise deres respekt og deltage i mindehøjtideligheder for afdøde Nelson Mandela i næste uge.
Det drejer sig om Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton.
Barack Obama har inviteret sin republikanske forgænger i Det Hvide Hus med på præsidentflyet Air Force One, og det har George W. Bush "accepteret med taknemmelighed", lyder det.
Hustruerne Michelle Obama og Laura Bush er også med.
Præsident George H.W. Bush, som sad på posten som præsident fra 1989 til 1993, er også blevet inviteret med på flyrejsen til Sydafrika.
Men den 89-årige pensionist har takket nej, fordi han ikke længere kan rejse over så lange afstande, fortæller hans talsmand.
Bill Clinton sætter også kursen mod Sydafrika.
- Han var en sand ven for mig, og han var en rigtig fin partner som præsident, siger Clinton om Mandela.
- Hele vores familie vil være der, og vi ser frem til at få chancen for at sige et sidste farvel, tilføjer Clinton ifølge CNN.
Det står endnu ikke klart, om tidligere præsident Jimmy Carter også rejser til Sydafrika for at ære Nelson Mandela, der døde torsdag i en alder af 95.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie