Det sagde han til Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i en telefonsamtale søndag. Samtidig giver han i en pressemeddelelse udtryk for sin medfølelse med afghanerne.
- Jeg kondolerer familie og venner til dem, som har mistet livet - og til det afghanske folk, som har været gennem så meget vold og lidelse, skriver Obama i en udtalelse.
Den amerikanske præsident understreger ligeledes, at soldatens aktion på ingen måde er kendetegnende for den amerikanske indsats i Afghanistan.
Hamid Karzai var hurtigt ude og rase over angrebet, som han kaldte for "utilgiveligt". Han krævede omgående en forklaring af de amerikanske styrker i Afghanistan.
Derfor har den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, forsikret Karzai om, at der er sat gang i en grundig undersøgelse af hændelsen.
Soldaten, hvis navn ikke er offentliggjort, forlod sin base, mens det endnu var mørkt natten til søndag, og tog til landsbyerne Alkozai og Najeeban i Panjwai distriktet, hvor han gik ind i private boliger og skød beboerne.
Ifølge lokale kilder gik han ind i tre huse, hvor han dræbte i alt 16 civile, de fleste kvinder og børn.
Episoden kommer i kølvandet på en række hændelser, hvor afghanske soldater har skudt mod amerikanske soldater og dræbt seks, efter at eksemplarer af koranen blev brændt på en amerikansk militærbase.
Nato håber, at den afghanske befolkning vil forstå, at der er tale om en enkeltpersons handlinger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned