Obama deler trøste-kram ud i tornado-ramte Oklahoma
Flere borgere fik et trøstende kram af USA's præsident, Barack Obama, da han søndag besøgte de mest hærgede områder i delstaten Oklahoma, der i sidste uge blev ramt af en voldsom tornado.
Særligt blev forstaden Moore ikke langt fra delstatens hovedstad, Oklahoma City, praktisk talt jævnet med jorden natten til tirsdag dansk tid af en kæmpe tornado, der var op til tre kilometer bred.
Barack Obama viste sin klare sympati med ofrene og tilbød sin trøst og støtte til indbyggerne, som nu kæmper for at bygge deres hjem og liv op igen efter naturkatastrofen, som kostede 24 mennesker livet.
- Vi siger, at vi har jeres ryg, og jeg lover, at vi holder vores ord, sagde præsidenten, da han stod foran ruinerne af Plaza Towers Elementary School, som var en af de utallige bygninger, der blev reduceret til pindebrænde og murbrokker efter tornadoen.
På stedet, hvor de fleste af de i alt 10 børn, der mistede livet under tornadoens hærgen, gik i skole, sendte Obama roser til alle de lokale helte, som satte deres eget ve og vel på spil for at redde andre.
- Fra meteorologerne, der udsendte tornadovarsler, til de først ankomne her på stedet, som gravede sig gennem murbrokkerne, til de lærere, der med deres egne kroppe forsøgte at skærme for eleverne.
- De har inspireret os med deres kærlighed og deres mod, sagde Obama.
Præsidenten lovpriste også dem, som tilbød ly til hjemløse efter uvejret.
- Dette er et stærkt samfund med en stærk karakter. Der er ingen tvivl om, at de vil komme på benene igen, men de behøver hjælp, sagde han.
Tornadoen var en af de mest kraftige nogensinde i området. Omkring 377 personer er blevet kvæstet, og over 1200 hjem er blevet beskadiget eller helt ødelagt. Det vurderes, at 33.000 personer er berørt af katastrofen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde