Barack Obama var optimistisk med hensyn til situationen i Afghanistan i sin årlige tale til Kongressen, selv om han advarede om, at store problemer venter forude.
- I Afghanistan har vores soldater indtaget områder, der var kontrolleret af Taliban og vi har trænet afghanske sikkerhedsstyrker...Takket være vores heltemodige soldater og civile er færre afghanere under oprørernes kontrol, sagde han.
- Der vil være hårde kampe i fremtiden, og den afghanske regering må vise bedre ledelse. Men vi styrker det afghanske folks formåen og bygger et nyt partnerskab med det.
- I år vil vi samarbejde med næsten 50 lande om at overdrage ledelsen til afghanerne, og til juli vil vi begynde at trække vores soldater hjem, sagde Barack Obama til Kongressen.
Krigen i Afghanistan er for USA et led i krigen mod al-Qaeda, som også ifølge præsidenten går fremad.
- I Pakistan er al-Qaedas ledelse under større pres end på noget andet tidspunkt siden 2001. Deres ledere og agenter er fjernet fra slagmarken, sagde Barack Obama og fortsatte:
- Og vi har sendt en besked fra den afghanske grænse til Den Arabiske Halvø og til alle dele af verden: vi vil ikke give efter, vi vil ikke vakle og vi vil besejre Jer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker