Verden er blevet et bedre sted at være.
Det konstaterer USA's præsident, Barack Obama, i en tale i Det Hvide Hus.
- Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at det her er en god dag for Amerika. Vort land har holdt sit løfte og sørget for, at retfærdigheden er sket fyldest, siger Obama.
Ordene falder, efter at amerikanske specialstyrker natten til mandag dansk tid dræbte al-Qaedas leder, Osama bin Laden, under en aktion ved Islamabad i Pakistan.
- Verden er mere sikker, den er et bedre sted, fordi Osama bin Laden er død, siger præsidenten i talen, der kom under en ceremoni, hvor han posthumt tildelte to soldater fra Koreakrigen æresmedaljer.
Præsidenten tilføjer, at USA er blevet mindet om, at der ikke er noget, landet ikke kan gøre, hvis amerikanerne står sammen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde