Obama er åben over for ændring af spionprogram
USA's præsident Barack Obama er angiveligt klar til at foretage ændringer i landets kontroversielle overvågningsprogrammer.
Det fortalte præsidenten under et møde i Kongressen torsdag, oplyser en af senatorerne som deltog i mødet.
Præsidenten begrunder den mulige justering med behovet for at genoprette borgernes tillid til overvågningsprogrammerne og at sikre, at overvågningen ikke bryder med hensynet til privatlivets fred.
- Vi forstår, at det amerikanske folk virkelig føler et behov for at vide, hvad der sker nu, hvad der skete i fortiden, og har brug for en forsikring om, at deres privatliv ikke bliver krænket, siger senator Saxby Chambliss, som deltog i torsdagens møde med præsidenten.
- Vi har brug for at finde måder at gøre programmerne mere åbne på, tilføjer han.
Debatten kommer naturligvis efter den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden's afsløringer om de amerikanske overvågningsprogrammer.
Afsløringerne har skabt stor røre og debat - både i og udenfor USA - om i hvor høj grad, myndighederne skal have lov til at overvåge folks privatliv i deres arbejde med at sikre landet mod eventuelle angreb.
Snowden lækkede blandt andet dokumentarer til avisen The Guardian, der viser, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, gennem en software kaldet Xkeyscore kan følge med i næsten alt, hvad en bruger foretager sig på nettet.
Ifølge den britiske avis er enorme databaser med e-mail, chathistorik og andet browserdata bare et klik væk fra analytikerne fra NSA.
Men hvad, der præcis kommer til at ske med de omstridte overvågningsprogrammer frem over, er endnu uklart.
- Vi ved endnu ikke, hvilke ændringer, der vil blive foretaget, siger senator Saxby Chambliss.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned