Søndag var en endog meget blodig dag i Syrien, hvor præsident Bashar Assads militær har dræbt måske op til 140 mennesker. Det har rystet regeringen i Washington.
Barack Obama, den amerikanske præsident, siger, at han er "forfærdet". USA vil arbejde for, at Assad og hans regering isoleres.
- Jeg er forfærdet over den syriske regerings brug af vold og brutalitet imod dens egen befolkning. Rapporterne fra Hama er forfærdende og viser det syriske regimes sande karakter, siger Obama i en erklæring.
- I de kommende dage vil USA fortsætte med at øge presset på det syriske regime og arbejde med andre rundt om i verden på at isolere Assad-regimet og stå sammen med det syriske folk, siger han.
- Syrien vil være et bedre sted, når en demokratisk overgangsperiode kommer i gang, fastslår Obama.
Obama-administrationen har gentagne gange sagt, at Assad har mistet sin legitimitet.
Oplysningerne fra Syrien er usikre, da udenlandsk presse fortsat ikke har adgang til landet, der siden midten af marts har været præget af folkelig opstand.
Men vidner, lokale kilder og syriske menneskeretsgrupper taler om, at syriske soldater har taget meget hårdt fat. I byen Hama meldes der søndag om mellem 80 og 100 dræbte.
Andre steder i landet har militæret også været i offensiven over for befolkningen. Aktivister siger til det franske nyhedsbureau AFP, at det samlede dødstal er op imod 140.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker