USA's præsident, Barack Obama, vender sig imod, at tv-stationer og andre viser optagelser af den blodige og gennemtævede Muammar Gaddafi fra timerne efter at den afsatte, libyske leder var blevet fanget i sin fødeby Sirte.
Selv de, der har "forfærdelige ting" på samvittigheden, fortjener at blive behandlet med en vis værdighed i døden, forklarede Obama under et besøg hos den amerikanske talkshowvært Jay Leno.
Gaddafi blev begravet et hemmeligt sted i den libyske ørken tirsdag, efter at hans lig i fem dage var blevet udstillet i et kølerum i byen Misrata.
Tv-stationer og internetsider som YouTube har siden offentliggjort stribevis af optagelser af den blødende, mishandlede og siden dræbte Gaddafi.
- Det er ikke noget, som jeg synes, vi burde svælge i, sagde Obama, da Leno spurgte præsidenten om, hvad han mente om, at optagelserne bliver vist på tv.
- Jeg føler, at der er en vis værdighed, som man behandler de døde med, selv hvis vedkommende har begået forfærdelige ting, fortsatte den amerikanske præsident.
Obama påpegede, at hans regering ikke har frigivet fotografier af liget af al-Qaeda-lederen Osama bin Laden, der blev dræbt af amerikanske elitesoldater tidligere i år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned