Barack Obama vil sandsynligvis i den kommende uge meddele, at han søger genvalg som USA's præsident.
Det siger medlemmer af hans Demokratiske Parti til nyhedsbureauet Reuters.
Obama vil aflevere en række dokumenter til valgkommissionen, der officielt gør ham til kandidat.
Obama står halvanden år før præsidentvalget godt rustet. Ingen republikanske kandidater har endnu meldt sig som udfordrere, og meningsmålinger siger, at han kan slå samtlige de potentielle modstandere.
Præsidenten ventes ikke at blive udfordret af andre kandidater i sit eget parti.
Det er vigtigt at blive registret som kandidat, fordi det åbner mulighed for at indsamle pengebeløb til valgkampen. Det kommende præsidentvalg ventes at blive det i særklasse dyreste nogensinde.
Det er meget usædvanligt, at ingen republikanske kandidater endnu har ladet sig registrere. Ved samme tid for fire år siden havde næsten alle republikanske præsidentkandidater meldt sig forud for valget i 2008.
Politiske analytikere siger, at der er mange taktiske overvejelser - dels at Obama vil være en meget stærk modstander, og dels at der er ophobet så meget vrede og radikalisme i Det Republikanske Parti, at det kan være risikabelt at melde sig som den første republikanske kandidat.
Det er blandt andet tilsynekomsten af den såkaldte Tea Party-bevægelse, der har ændret de taktiske overvejelser hos Republikanerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde