Obama: EU må handle på gældskrise nu
De europæiske ledere skal sætte ind nu med afgørende tiltag, hvis ikke gældskrisen i EU skal komme helt ud af kontrol og skade den amerikanske økonomi.
Sådan lød budskabet fra præsident Barack Obama, da han sent mandag mødtes med EU's præsident Herman Van Rompuy, kommissionsformand José Manuel Barroso og EU's udenrigschef Catherine Ashton.
Obama sagde også, at USA vil gøre sit for at løse gældskrisen, men han kom ikke med specifikke udmeldinger ud over forøget diplomatisk koordinering og mulige lån fra Den Internationale Valutafond, IMF.
- Det har en enorm betydning for vores egen økonomi, siger Obama.
- Jeg overbragte budskabet, at USA står klar til at gøre vores for at hjælpe dem med at løse dette problem, siger han.
Mens Obama virkede diplomatisk uden for mødet, så er der tegn på, at han var anderledes kontant under samtalerne med EU-lederne.
- Præsidenten har gentagne gange gjort det klart, og det gjorde han også i dag, at han gerne vil se modigere, hurtigere og mere afgørende handling fra de europæiske ledere, siger William Kennard, USA's ambassadør i EU.
- I en privat samtale er vi kommet ind på detaljerne af, hvad det kan betyde, siger han.
Foruden Obama deltog også udenrigsminister Hillary Clinton og finansminister Timothy Geithner i forhandlingerne.
/ritzau/AFP
Obama lægger nyt pres på EU for at takle gældskrisen i Unionen, før den løber løbsk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned