USA's præsident, Barack Obama, støttede lørdag igen op om retten til at opføre en moské nær Ground Zero i New York, hvor muslimske terrorister spredte massedød den 11. september 2001.
Men den amerikanske præsident vil ikke kommentere på, om det er et klogt træk at lægge moskéen netop der.
Mange amerikanerne - fra begge de politiske fløje - er imod byggeprojektet. Obama henviste fredag til, at USA som alle andre lande er forpligtiget til at have en urokkelig religionsfrihed og dermed heller ikke bestemme, at en moské ikke må opføres.
Det fik mange politikere til at kritisere Obama.
- Jeg vil - og kommer ikke til - at kommentere på, om jeg synes, det er klogt at opføre en moské der, siger Obama.
- Jeg kommenterede helt specifikt den ret, som alle mennesker har, og som går tilbage til skabelsen af vores land.
I sidste uge fik planerne om at bygge moskéen trods kritik grønt lys, da myndighederne i New York ikke valgte at frede bygningen, som skal rives ned for at give plads til moskéen.
Det såkaldte Cordoba House skal opføres på stedet og vil indeholde en moské og et auditorium med plads til 500 mennesker.
Kritikerne havde håbet, at de kunne standse projektet ved at få erklæret den eksisterende bygning et fredet hus.
Obamas udtalelser har kastet ham ud i en politisk storm fra begge sider af Kongressen. Kritikken kommer kort før novembers midtvejsvalg, hvor den politiske storm kan betyde en tilbagegang for Obama og Demokraterne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker