Obama får Nobels fredspris

USA's præsident, Barack Obama, får Nobels fredspris 2009 for sine "ekstraordinære" diplomatiske bestræbelser og indsatser.

Det siger den norske Nobelkomité i sin begrundelse for at tildele Obama den fornemme pris.

- Obama får Fredsprisen for sine visioner om diplomatiske løsninger, samarbejde mellem folk og en verden fri for atomvåben, hedder det i komitéens begrundelse.

- Barack Obama har som præsident skabt et nyt klima i international politik, så diplomati igen har fået en central rolle med betoning af FN og andre internationale organisationer.

/ritzau/

Foto: GERALD HERBERT/AP

USA's præsident, Barack Obama, får Nobels fredspris 2009 for sine visioner og for at skabe et nyt klima i international politik.

Offentliggjort Sidst opdateret