USA's præsident, Barack Obama, får Nobels fredspris 2009, fordi han har forbedret det internationale forhandlingsklima og skabt nye internationale visioner.
Det siger den norske Nobelkomité i sin begrundelse for at tildele Obama den fornemme pris og peger især på Obamas bestræbelser på at afskaffe atomvåben og for sine "ekstraordinære" diplomatiske bestræbelser.
- Obama får Nobels fredsprisen for sine visioner om diplomatiske løsninger, samarbejde mellem folk og en verden fri for atomvåben, hedder det i komitéens begrundelse.
Ifølge Nobelkomitéen har Barack Obama som præsident skabt et nyt klima i international politik. Diplomati har igen fået en central rolle med betoning af FN og andre internationale organisationer.
Den norske Nobelkomité mener, at USA med Obama i spidsen spiller en mere konstruktiv rolle i international politik og i forhold til de klimaudfordringer, verden står overfor. Demokrati og menneskerettigheder er blevet styrket.
- Det er sjældent, at en person, ligesom Obama, i den grad har fanget verdens opmærksomhed og tændt et håb blandt verdens folk om en bedre fremtid, skriver Nobelkomiteen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker