USA's præsident, Barack Obama, skal føre en bølge af bilaterale samtaler med andre verdensledere under det atomtopmøde, han er vært for i Washington i næste uge.
Den amerikanske leder skal dog ikke føre samtaler med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ved topmødet i Washington. Sårene er endnu ikke helet efter de to lederes bitre møde i den amerikanske hovedstad i sidste måned.
Obama skal dog mødes med Kinas præsident Hu Jintao, Tysklands kansler Angela Merkel, Indiens premierminister Manmohan Singh og Jordans kong Abdullah II, oplyser talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibbs.
Der vil også blive tid til samtaler med den sydafrikanske præsident Jacob Zuma, den pakistanske premierminister Yousuf Raza Gilani, den armenske præsident Sersj Sarkisian, den malaysiske premierminister Najib Razak og den kasakhstanske præsident Nursultan Nasarbajev.
Gibbs siger, at topmødet, som Obama håber vil afstedkomme forpligtelser til at sikre alt uregistreret atommateriel i verden inden for fire år, samler ledere fra 47 lande.
En af lederne, der ikke vil være til stede ved topmødet i Washington 12. og 13. april, er den britiske premierminister Gordon Brown. Han er da fuldt optaget af den valgkamp, han håber skal sikre, at han holder fast på regeringsmagten i Storbritannien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie