De blodige selvmordsaktioner i den irakiske hovedstad, Bagdad, er et forsøg på at forhindre, at der sker fremskridt i landet.
Det mener USA's præsident, Barack Obama, der i en erklæring søndag betegner attentaterne for "oprørende".
Antallet af ofre for de to terrorattentater søndag formiddag er ikke helt opgjort, men nogle kilder taler om op til 132 dræbte mennesker.
- Disse bomber tjener ikke andet formål end at myrde uskyldige mænd, kvinder og børn, og de afslører blot den hadefulde og ødelæggende dagsorden hos de, der vil nægte det irakiske folk den fremtid, det har fortjent, siger Obama.
Det Hvide Hus oplyser samtidig, at Obama har ringet til Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, og præsident Jalal Talabani for at fortælle, at USA vil "stå sammen med irakerne".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned