Mandag kastede USA's præsident, Barack Obama, sig for alvor ind i opløbet til midtvejsvalget i november, hvor Demokraterne kan miste magten i Kongressens to kamre.
Under et besøg på en batterifabrik i Wisconsin forsøgte præsidenten at tegne et billede af sine republikanske modstandere som de store virksomheders obstruktionsmagere.
- De sagde nej til skattelempelser til mindre virksomheder, nej til at genopbygge infrastruktur, nej til projekter for ren energi, siger Obama.
- Det er forskellen ved det valg. Emne efter emne har republikanerne i Kongressen støttet særinteresser i erhvervslivet frem for middelklassefamilier, siger han.
Samtidig sagde præsidenten, at han vil mindske arbejdsløsheden i USA ved blandt andet at give økonomiske fordele til hjemlige producenter af vedvarende energi.
- Vi forventer, at vores engagement i ren energi vil føre til mere end 800.000 nye job i 2012, siger han.
Obamas kampagnetur bringer ham til staterne Californien, Washington, Ohio og Florida i løbet af tre dage. Her skal han blandt andet deltage i en række indsamlingsmøder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker