De muslimske folk bag opførslen af en moské i nærheden af Ground Zero, hvor muslimske terrorister spredte massedød den 11. september 2001, får opbakning fra USA's præsident, Barack Obama.
Idéen om at bygge en moské på det sted, hvor islamister forøvede deres massakre, har fået mange amerikanere til at protestere.
Men Obama henviser til, at USA som alle andre lande er forpligtiget til at have en urokkelig religionsfrihed.
- Som borger og som præsident mener jeg, at muslimer har samme ret til at praktisere deres religion som alle andre i dette land, siger Obama.
- Det omfatter retten til at bygge et sted for tilbedelse og et medborgerhus på en privat ejendom på Manhattan, hvis det foregår i overensstemmelse med de lokale love og restriktioner.
I sidste uge fik planerne om at bygge moskéen trods kritik grønt lys, da myndighederne i New York ikke valgte at frede bygningen, som skal rives ned for at give plads til moskéen.
Det såkaldte Cordoba House skal opføres på stedet og vil indeholde en moské og et auditorium med plads til 500 mennesker.
Kritikerne havde håbet, at de kunne standse projektet ved at få erklæret den eksisterende bygning et fredet hus.
De har også betvivlet, hvordan imamen Feisal Abdul Rauf vil skaffe de 100 millioner dollar, det vil koste at opføre den 13 etager høje bygning. Det har givet anledning til beskyldninger om, at pengene vil komme fra ekstremistiske grupper i Mellemøsten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker