USA frygter en gentagelse af Irak-krigen i Libyen, og derfor kommer det ikke på tale at anvende våbenmagt for at fjerne Muammar Gaddafi. Det siger Barack Obama.
- Forsøger vi at fjerne Gaddafi med magt, vil det splitte vores koalition, advarede den amerikanske præsident i en tv-transmitteret tale mandag. Obama fastslog, at indsatsen fra USA og en række allierede lande i Libyen har forhindret en 'massakre'.
- Vi ville sandsynligvis blive nødt til at indsætte landtropper, eller risikere at dræbe mange civile i forbindelse med angreb fra luften. For at være ligefrem, så var det den løsning vi valgte i Irak, sagde Obama.
- Det varede otte år, før et skifte af styret i Irak var gennemført, og prisen var tusindvis af amerikanske og irakiske liv samt 1000 milliarder dollar. Vi har ikke råd til en gentagelse af dette i Libyen.
Mens der internationalt så småt er overvejelser om, hvordan Libyen politisk skal indrette sig, når Gaddafi engang er fjernet, så advarede Obama om, at det bliver en vanskelig opgave for Libyen.
- 40 års tyranni har efterladt Libyen som en sønderlemmet nation med svage institutioner, sagde Obama og bad det internationale samfund bidrage til at forme fremtiden for Libyen.
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet