Obama fyrer skattechef efter skandale
En "vred" præsident Obama har givet sparket til den fungerende chef for det amerikanske skattevæsen, the Internal Revenue Service (IRS).
Det sker som reaktion på en skandale, hvor skattevæsnet er gået målrettet efter konservative politiske grupper og kigget dem ekstra grundigt efter i sømmene.
Ifølge Sky News drejer det sig om, at ansatte i IRS har gransket grupper med ord såsom "Tea Party" og "patriot" i deres titler mere end alle mulige andre, som søger om skattefritagelse.
Barack Obama siger onsdag, at hans finansminister, Jack Lew, har bedt om og modtaget en afskedsbegæring fra IRS-chef Steven Miller.
- Amerikanere har ret til at være vrede over det (skandalen, red.), og jeg er vred over det, siger præsidenten på et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge New York Times.
- Det bør ikke være et spørgsmål om, hvilke politiske striber man har. Sagens kerne er, at IRS skal fungere med absolut integritet, tilføjer han.
Steven Miller siger i et afskedsbrev til sine ansatte, at der er et "stærkt og øjeblikkeligt behov" for at genskabe offentlighedens tillid til nationens skattevæsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde