Barack Obama har som den første amerikanske præsident givet et interview på YouTube, hvor brugerne har sendt spørgsmål ind i form af tekst eller video.
Sidst, Obama besvarede spørgsmål via det populære internetforum, var under valgkampen op til præsidentvalget.
Forud for mandagens interview havde brugerne indgivet mere end 11.000 spørgsmål, hvorefter de selv havde stemt om, hvilke af dem præsidenten skulle svare på.
Obama kom vidt omkring og besvarede spørgsmål om blandt andet situationen i Sudan, USA's sundhedsreform, prisen på universitetsuddannelser og om, hvorvidt det var klogt at lukke fangelejren Guantanamo.
Ved afslutningen på interviewet sagde Obama, at det havde været "fantastisk" at deltage i den interviewform.
- Jeg håber, at vi kan gøre det med jævne mellemrum, sagde han.
Interviewet er et led i Det Hvide Hus' bestræbelser på at benytte sig mere af ny teknologi for at nå ud til den amerikanske befolkning.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker