Obama har plan om snart at droppe droneangreb
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, siger, at han kan se en meget snarlig ende på landets kontroversielle droneangreb i Pakistan.
Det er første gang, at et ledende medlem af den amerikanske regering har indikeret, at der kunne være en definitiv slutning på det kontroversielle program, CIA tidligere har kaldt et effektivt våben mod terrorisme.
- Jeg tror, at programmet vil slutte, da vi har elimineret det meste af truslen og fortsat eliminerer den, siger Kerry i et interview på pakistansk tv.
De ubemandede fly er under Obama-administrationen flittigt blevet brugt til at likvidere formodede terrorister, men angrebene har været voldsomt kritiseret i Islamabad, der officielt fordømmes som en overtrædelse af landets suverænitet og international lov.
Udenrigsminister John Kerry forklarer, at den amerikanske præsident, Barack Obama, sågar har en plan, der snart vil kunne opfylde Kerrys forhåbninger.
- Præsidenten har en meget reel tidsplan, og vi håber, at det bliver meget, meget snart, siger Kerry.
Allerede for et par måneder siden udtrykte Barack Obama, at krigen mod den international terrorisme må have en ende, og i den forbindelse satte han også nye grænser for brugen af væbnede droner.
De nye regler fastslår, at der skal være tale om personer, der udgør "en overhængende trussel" mod amerikanere.
Samtidig skal de kun anvendes, hvis en mistænkt ikke kan pågribes eller stoppes på anden måde, og der skal være juridisk grundlag for at handle, lyder det.
Nogle af de mest omdiskuterede drone-likvideringer har været dem, hvor amerikanske statsborgere har mistet livet.
Kritikerne har stillet spørgsmål ved, hvordan USA kan retfærdiggøre at dræbe egne statsborgere, der ikke engang er tiltalt for en forbrydelse, hvilket blandt andet skete for terrorlederen Anwar al-Awlaki i 2011, da han blev dræbt i et øde område af Yemen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde