USA's præsident, Barack Obama, siger, at der ikke er nogen krise i det amerikansk-israelske forhold til trods for de seneste dages strid de to lande imellem over planerne om udvidelsen af en jødisk bosættelse i Østjerusalem.
Obama svarede "nej", da han onsdag i et interview på Fox News blev spurgt, om der er en krise mellem de to allierede efter Israels meddelelse om, at man planlægger at opføre 1600 nye boliger i bosættelsen Ramat Shlomo.
Planerne blev offentliggjort i sidste uge samtidig med, at den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, var på besøg i Israel. Det skete til trods for, at Det Hvide Hus er klart imod, at Israel fortsætter med at udvide eksisterende bosættelser eller etablerer nye.
Obama sagde videre, at både Israel og palæstinenserne har et ansvar for at undgå skridt, der kan ødelægge USA's forsøg på at få genoplivet forhandlingerne om en fred i Mellemøsten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker