Obama i gang med mellemøstdiplomati

USA's præsident, Barack Obama, er i fuld sving med endnu et forsøg på at få de mangeårige fjender israelere og palæstinensere til at bilægge deres strid.

Han skal tirsdag aften mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, for at prøve at få dem til at genoptage den strandede fredsproces.

Inden mødet mellem de tre, mødtes Obama med de to mellemøstledere enkeltvis, først Netanyahu, derefter Abbas.

Både USA, Israel og den palæstinensiske ledelse har nedtonet forventningerne til mødet.

/ritzau/AFP

Præsident Obama har taget fat på arbejdet med at få israelere og palæstinensere til at enes. Han har indledt møder med mellemøstledere i New York.

Offentliggjort Sidst opdateret