Obama i Sverige: Betjent glemmer ladt våben på toilet
I Sverige har myndighederne diskuteret sikkerhed i adskillige måneder før Barack Obamas besøg onsdag, men noget gik alligevel helt galt for politiet i Stockholm, da den amerikanske præsident ankom.
En politimand glemte ifølge den svenske avis Expressen sit skarpladte tjenestevåben på et toilet på Hotel Hilton ved Slussen i den centrale del af den svenske hovedstad.
Luksushotellet ligger få minutters gang fra Grand Hotel, hvor præsident Obama forventes at bo under sit besøg i Sverige.
Ifølge en pressetalsmand for det svenske rigspoliti, Varg Gyllander, er der tale om en forglemmelse, men sagen er alligevel blevet anmeldt.
Det glemte våben er angiveligt en Sig Sauer-pistol, og ifølge talsmanden var den ladt.
En af Sveriges førende våbeneksperter Kaj Hahne, som tidligere har arbejdet for politiet, fortæller, at Sig Sauer er en automatpistol.
- Den findes i flere forskellige kaliber. Den mest almindelige er nimillimeteren. I de forkerte hænder kan våbnet være meget farligt, siger Hahne til Expressen.
- Man kan helt sikkert dræbe et andet menneske med sådan et våben. På et par hundrede meter kan man forvolde alvorlig skade afhængigt af, hvor man rammer.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie