Obama indgår ny budgetaftale i 11. time

USA's præsident, Barack Obama, er sammen med demokratiske og republikanske forhandlere blevet enig om en ny budgetaftale for USA i indeværende år.

- Begge partier har måtte tage svære beslutninger, siger Obama i en kort tale til nationen.

Han siger, at aftalen indeholder de største besparelser, som USA har gennemført i mange år.

- Vi har en aftale, siger Jon Summers, der er talsmand for Harry Reid, Demokraternes leder i Senatet.

Politikerne når dermed frem til en aftale kun godt en time før, at den eksisterende budgetaftale udløber.

/ritzau/

Partierne i Washington har indgået en budgetaftale, der sikrer offentlige institutioner penge for hele 2011.

Offentliggjort Sidst opdateret