Obama indstiller sort kvinde til ny justitsminister
Loretta Lynch kan blive den første sorte kvinde, der sidder som justitsminister i USA.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har fundet frem til, hvem der skal erstatte Eric Holder som justitsminister i landet.
Obama vil lørdag indstille 55-årige Loretta Lynch til posten, oplyser talsmand i Det Hvide Hus Josh Earnest.
Lynch er i dag statsanklager i New Yorks østlige distrikt.
Loretta Lynch vil blive den første sorte kvinde, der sidder som justitsminister, hvis Senatet siger god for hende.
Hun har stor erfaring inden for juridiske områder som civile rettigheder og svindel i virksomheder.
Eric Holder offentliggjorde i september, at han ville træde tilbage.
Han var den første sorte amerikaner, der blev udnævnt til justitsminister. Han har siddet på posten i seks år, hvilket er usædvanligt længe. Holder er en af de tre tilbageværende regeringsmedlemmer fra den første Obama-regering.
Eric Holder har markeret sig i kampen for borgerrettigheder og menneskerettigheder - blandt andet homoseksuelles rettigheder. Han har kæmpet for nedsatte straframmer for visse former for narkotikakriminalitet, og han har kæmpet for at få ændret våbenlovgivningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned