Han tænker endnu, den amerikanske præsident, men han nærmer sig en konklusion om, hvorvidt han vil sende flere soldater til Afghanistan.
Amerikanske medier rapporterer, at præsident Barack Obama reelt har besluttet sig for at sende soldater af sted, men ikke hvor mange.
Det kender man imidlertid ikke noget til i præsidentboligen i Det Hvide Hus i Washington.
- Rapporter om, at præsident Obama har truffet en beslutning om Afghanistan, er absolut forkerte, siger James Jones, USA's nationale sikkerhedsrådgiver i en erklæring tirsdag.
General Stanley McChrystal, øverstkommanderende for USA's og Natos styrker i Afghanistan, har bedt om 40.000 ekstra soldater for at bekæmpe Taliban og al-Qaeda-oprørere.
Flere medier har skrevet, at præsident Obama læner sig op af at sende over 30.000 soldater til Afghanistan.
Tv-stationen CBS rapporterede mandag, at der formentlig bliver tale om tæt på 40.000.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker