Obama: Ingen aftale uden ny millionærskat
Foto: Larry Downing /Scanpix
Larry Downing /Scanpix
Der bliver ikke nogen budgetaftale, som skal undgå et potentielt økonomisk kaos, hvis skatterne ikke bliver sat op for de rigeste amerikanere.
Det siger præsident Barack Obama i et interview med Bloomberg TV.
Men han antyder dog, at der er lidt plads til forhandling, for han afviser i interviewet at lægge sig fast på, om skatten for de mest velhavende skal op på de 39,6 procent, som var gældende under den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton.
- Vi har muligheden for at få en aftale på plads, siger Obama og tilføjer, at et republikansk forslag om blandt andet at lukke huller i skattelovgivningen ikke skæpper tilstrækkeligt i statskassen til, at det for alvor nedbringer USA's gæld.
Obama vil have, at skatten skal stige for enkeltpersoner der tjener mere end 200.000 dollar (1,1 millioner kroner) eller familier med en årsindkomst over 250.000 dollar årligt, svarende til 1,4 millioner danske kroner.
- Vi bliver nødt til at se skattestigninger for de øverste to procent, og vi kan ikke få en aftale uden det, fastslår præsidenten.
Republikanerne har fremlagt en spareplan for 2200 milliarder dollar. Beløbet omfatter 800 milliarder dollar fra skatteomlægninger, 600 milliarder dollar fra en sundhedsreform og andre besparelser på sundhedsområdet på ligeledes 600 milliarder dollar ifølge CNN.
Hvis ikke præsidenten og Kongressen når til enighed inden nytår, vil en kombination af skattestigninger og drastiske automatiske besparelser træde i kraft.
Det vil sænke USA's samlede økonomi fire til fem procent, fordi den hjemlige efterspørgsel vil falde brat. Derfor er næsten alle politikere og medier optaget af "The fiscal cliff" - den økonomiske afgrund.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned