En eventuel beslutning om at sende flere amerikanske soldater til Afghanistan vil ikke blive hastet igennem. Det forsikrer USA's præsident, Barack Obama.
I en tale til amerikanske soldater på en flybase i Florida siger Obama, at han nøje vil overveje den kommende tids amerikanske indsats i det krigshærgede land.
- Jeg vil aldrig haste en beslutning igennem, som vil udsætte jer for fare, forsikrer præsidenten.
- Jeg vil ikke risikere jeres liv, hvis det ikke er absolut nødvendigt, og hvis det er nødvendigt, så står vi bag jer, tilføjer Obama.
Den amerikanske regeringen overvejer for tiden, om den skal styrke den militære tilstedeværelse i Afghanistan ved at sende flere soldater til landet, hvor der skal afholdes en ny valgrunde 7. november.
I sin tale til soldaterne nævner Obama også de 14 amerikanere, som blev dræbt i to helikopterulykker i Afghanistan mandag.
- De var villige til at risikere deres liv for at forhindre, at Afghanistan bliver et tilflugtssted for al-Qaeda og deres allierede, påpeger han.
- I har fortjent en strategi, en klar mission, lover præsidenten.
USA har i øjeblikket 68.000 soldater i Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned