USA's præsident, Barack Obama, siger, at han er bekymret over lækken af hemmelige dokumenter om konflikten i Afghanistan, fordi det kan bringe personer og militære operationer i fare.
Men de omkring 92.000 hemmeligstemplede dokumenter, som hjemmesiden WikiLeaks har offentliggjort, indeholder ingen oplysninger, der ikke allerede har været fremme, siger Obama.
De tusindvis af sider indeholder blandt andet oplysninger om drab på civile, antydninger om korruption i Afghanistan og beskyldninger om, at den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, samarbejder med Taliban.
Det er første gang, Obama udtaler sig om lækken. Det skete efter et møde med ledere i Kongressen.
Præsidenten sagde samtidig, at de problemer, der nævnes i de hemmelige dokumenter, var årsag til, at han sidste år tog initiativ til en grundig gennemgang af Afghanistan-strategien.
- I syv år implementerede vi ikke en strategi, der kunne tackle udfordringerne i regionen, fastslår Obama.
- Det er derfor, vi har styrket vores indsats betragteligt, fastholdt større grad af ansvarlighed fra Afghanistan og Pakistan og udviklet en ny strategi, der kan fungere, siger præsidenten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet