USA's præsident, Barack Obama, siger onsdag, at irakerne nu har ansvaret for sikkerheden i deres land og samtidig understreger han, at de irakiske politikere må sammensætte en ny regering for at stabilisere landet.
- I aften annoncerer jeg, at den amerikanske kampoperation i Irak er færdig. Operation "Iraks Frihed" er slut, og det irakiske folk har nu hovedansvaret for sikkerheden i deres land, siger han i en tv-tale til amerikanerne fra Det Ovale Værelse.
- Jeg opfordrer Iraks ledere til hastigt at danne en åben regering, som er retfærdig, repræsentativ og ansvarlig over for det irakiske folk, siger han.
Han forsikrer også offentligheden om, at USA stadig er en aktiv part i opbygningen af det irakiske samfund, selvom amerikanerne ikke længere har kamptropper i landet.
- Når en regering er kommet på plads, så må der ikke være nogen tvivl: Det irakiske folk har en stærk partner i USA. Vores kampmission er slut, men det er vores forpligtelse over for Iraks fremtid ikke, siger præsidenten.
Obama understreger, at han har opfyldt sit valgløfte ved nu at have nedbragt antallet af amerikanske soldater i Irak til 50.000.
- Dette var mit løfte til det amerikanske folk som kandidat til dette job, siger Obama, som kan bruge Irak som et sejrstrofæ, der kan være med til at sikre Demokraterne i Kongressen et godt midtvejsvalg i november.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde