Obama: Iran er et år fra have atomvåben
Den amerikanske præsident, Barack Obama, melder nu ud, at Iran er blot et år fra at kunne producere atomvåben. Selv kalder han i et interview med det amerikanske nyhedsbureau AP vurderingen for konservativ.
- Vores vurdering er, at det er et år eller mere væk, og faktisk er vores estimat givetvis mere konservativ end estimaterne fra de israelske sikkerhedstjenester, siger Barack Obama.
Den udmelding kommer kort efter, at USA tog de første spæde skridt til en dialog omkring Irans atomprogram.
I september deltog Irans præsident, Hassan Rouhani, i FN's Generalforsamling i New York, hvilket skabte international opmærksomhed, da det kickstartede en debat om Irans atomprogram.
Her drøftede de Irans atomprogram sammen med kollegerne fra Tyskland og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd.
Lige så opsigtvækkende var det, da Rouhani havde en telefonsamtale med den amerikanske præsident.
Det er første gang siden den islamiske revolution i 1979, at der har været kontakt mellem de to lande på så højt niveau.
Samtalen kom dagen efter, at udenrigsministrene fra de to lande mødtes i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.
Dermed har Iran og USA den seneste tid blødt en smule op for den fjendtlighed, der i mange år har præget forholdet mellem landene, og det har skabt frygt i Israel for, at det internationale pres på præstestyret og sanktionerne mod det vil blive lempet.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, beskrev på FN's Generalforsamling tilnærmelserne som en fælde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker