Der arbejdes hurtigt med at få nye internationale sanktioner mod Iran på plads. Det vil ske inden for de nærmeste uger, siger den amerikanske præsident, Barack Obama på et pressemøde.
Obama siger, at det for ham står klart, at Iran er på vej til at udvikle atomvåben, også selv om styret i Teheran benægter det.
Han forklarer, at det internationale samfund ser på en "række måder" at lægge pres på det iranske regime. Han noterer sig, at Irans regering ikke taler med én stemme i denne sag, men udsender "blandede signaler".
Iran meddelte mandag, at det er i gang med at intensivere berigningen af uran. Det får alarmklokkerne til at lyde i Vesten, fordi højt beriget uran er en ingrediens i udviklingen af atomvåben.
Iran har afvist et tilbud fra USA, Europa og Rusland om at lade dets uran berige på anlæg i udlandet.
Det er usikkert, om Obama kan få nye sanktioner mod Iran gennem i FN's Sikkerhedsråd. Men han roste på sit pressemøde Rusland for dets reaktion på Irans "dårlige opførsel". Han sagde, at han er usikker på, hvordan Kina vil forholde sig i FN's Sikkerhedsråd.
Rusland og Kina har vetoret i Sikkerhedsrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet