USA's præsident, Barack Obama, er i gang med at male et billede af sig selv som middelklassens forsvarer. Det sker i forlængelse af hans jobplan og budgetudspil, hvor USA's rigeste bliver truet med højere skatter.
- Hvis det gør mig til en middelklassekriger at bede en milliardær om at betale det samme i skat som en lærer, så bærer jeg den titel med ære, siger han.
Obama holdt tirsdag sin anden valgkampsindsamling på to dage i New York, hvor han deltager i FN's Generalforsamling.
Republikanerne har i de seneste dage beskyldt Obama for at føre klassekamp eller decideret klassekrig på grund af forslaget om øgede skatter til USA's rigeste.
- Den eneste klassekrig, som jeg har set, er krigen mod middelklassen i dette land, siger præsidenten i forsvar mod republikanernes opposition til hans jobplan og planer om højere skatter til de rigeste.
Deltagerne ved Obamas kampagnemiddag havde betalt mellem 13.500 og 195.000 kroner for at deltage i arrangementet.
- Jeg vil vinde næste valg, fordi vi har de bedste idéer. Jeg er klar til at kæmpe, og det håber jeg også, at I er, siger Obama.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned