Verden må stå sammen og handle for at forhindre, at terrorbevægelser som al-Qaeda får fingre i altødelæggende atomvåben, der kan dræbe hundredtusindvis af mennesker.
Det siger USA's præsident, Barack Obama, som er vært for et topmøde i Washington, hvor statslederne fra 47 lande er samlet for at diskutere den fremtidige globale atomsikkerhed.
Hvis det ikke skal lykkes for terroristerne at komme i besiddelse af atomvåben, så kræver det mere end snak, fastslår Obama.
- To årtier efter Den Kolde Krig står vi over for en grusom historisk ironi: Risikoen for en atomkonfrontation mellem nationer er faldet, men risikoen for et atomangreb er steget, siger præsidenten.
- I dag har vi en mulighed for ikke kun at tale, men også at handle, tilføjer han.
Obama understreger, at det vil være katastrofalt, hvis terroristerne får adgang til atomvåben.
- Terroristnetværk som al-Qaeda har forsøgt at skaffe materialer til atomvåben, og hvis det nogensinde lykkes, så vil de helt sikkert bruge det, advarer Obama.
Præsidenten godkendte forud for mødet en ny amerikansk atomstrategi, hvor USA forpligter sig til at skære ned på atomarsenalet og afstå fra atomprøvesprængninger.
Desuden vil USA ikke bruge atomvåben mod lande, der ikke selv har atomvåben.
Søndag fastslog Obama, at den største kort- og langsigtede trussel mod amerikanernes sikkerhed er, at terrorister får fat i atomvåben.
Det næste topmøde om atomsikkerhed vil blive afholdt i Korea i 2012.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned