Præsident Barack Obama kæmper for at sikre skatterabat til den almindelige amerikaner.
Omkring 160 millioner amerikanere har hele 2011 nydt godt af rabatten. Og præsidenten vil nu forsøge at overbevise amerikanerne om, at den skal følge med ind i det nye år.
Obama håber torsdag på at kunne overtale Republikanerne til at acceptere en forlængelse på to måneder af rabatten på lønindkomster.
Tirsdag blev forslaget om en forlængelse afvist i Repræsentanternes Hus, der domineres af Republikanerne. I Senatet, der domineres af Demokraterne, var der ellers enighed om en aftale.
Uden en aftale bortfalder skatterabatten fra den 1. januar. Ordningen blev introduceret for at give amerikanerne flere penge mellem hænderne og dermed sætte mere fart i økonomien.
Obama vil fokusere på, hvad det betyder for lønmodtagerne, at beløbet på den månedlige lønseddel bliver 40 dollar mindre end den har været i år.
Onsdag skrev Obama på Twitter, at "alle bør få øjnene op for, hvad 40 dollar betyder: Dagligvarer, børnepasning, benzin. Bare fortsæt. Jeg vil tale om det i morgen", skriver Obama.
Blandt Republikanerne støtter mange en forlængelse gældende for hele 2012, og det samme gør Obama og hans parti.
Men parterne kan ikke blive om, hvordan skatterabatten skal finansieres. Derfor er målet nu få en aftale gældende for januar og februar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde