Obama kondolerer over for enkemand til dræbt politiker
USA's præsident har talt i telefon med Brendan Cox, der var gift med den dræbte britiske politiker Jo Cox.
På vegne af det amerikanske folk har USA's præsident udtrykt sin sorg over drabet på den britiske politiker Jo Cox, der torsdag blev dræbt på åben gade.
Ordene faldt i en telefonsamtale med Jo Cox' enkemand, Brendan Cox, oplyser Det Hvide Hus.
Præsidenten ringede til Brendan Cox fra Air Force One. I løbet af samtalen fordømte Obama det "afskyelige" drab.
- Præsident Obama kondolerede på vegne af det amerikanske folk til hr. Cox og hans to små børn. Yderligere også til hendes (Jo Cox, red.) venner, kolleger og vælgere, skriver Det Hvide Hus.
- Præsidenten tilføjede, at verden er et bedre sted på grund af hendes uselviske gerning for andre, og at der ikke findes argumenter, som kan retfærdiggøre denne afskyelige forbrydelse, der frarøvede en familie, et fællesskab og en nation en dedikeret hustru, mor og tjener af folket, lyder det videre.
Jo Cox, en 41-årig Labour-politiker og EU-tilhænger, blev dræbt ved et skudangreb torsdag middag i sin hjemlige valgkreds i Birstall i West Yorkshire i det nordlige England.
Hun var blandt andet kendt for at kæmpe for flygtninges rettigheder.
En 52-årig mand blev anholdt på gerningsstedet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker