Obama kræver handling mod skydevåben
Foto: Mandel Ngan /Scanpix
Mandel Ngan /Scanpix
En stærkt berørt præsident Barack Obama siger på et pressemøde, at USA som nation har været igennem skudepisoder som den, der har fundet sted i Connecticut, alt for mange gange.
- USA er nødt til at handle meningsfuldt nu, uanset politisk ståsted. Vi har været vidner til alt for mange tragedier af denne slags. Og når jeg ser det, reagerer jeg som alle andre, ikke som præsident, men som forælder, siger Obama.
- Alle forældre føler som jeg - sorg. Her er tale om søde, små børn i alderen fem til 10 år. De havde hele livet foran sig, fødselsdage, skoleafslutninger, bryllupper, børn, siger Obama i sin følelsesladede tale.
- Blandt de døde var også lærere og andre, der hjalp børnene med at opfylde deres drømme. Vores tanker går til alle familiemedlemmerne. Vores hjerter er knuste. Deres børn er blevet taget fra dem for tidligt. Ingen ord kan lindre deres smerte, siger han.
- Vi bliver nødt til at sætte os sammen og forhindre flere ulykker som denne i at ske, siger Obama.
- Vi skal huske hinanden på, hvor højt vi elsker hinanden. Det er der familier, der ikke kan gøre i aften, understreger Obama, der vil kramme sine egne børn ekstra i aften og fortælle dem, hvor højt han elsker dem.
Obama lover, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe. Connecticuts guvernør vil få alle de ressourcer, han har brug for i forbindelse med håndteringen af skoleskydningen i Newtown, lover præsidenten.
- Vi kan alle række en hånd ud til dem, der har brug for det. Vi er der for dem, vi beder for dem, siger Obama.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde