Barack Obama indleder den første forpostfægtning som amerikansk præsident i, hvad der i værste fald kan udvikle sig til en handelskrig med Kina.
Obamas indgreb er, hvad der kunne kaldes en dækmanøvre. Han indfører en straftold på 35 procent på kinesiskproducerede dæk.
Straftolden gælder dæk på biler og lastvogne i foreløbig tre år. Straffeaktionen er ifølge udtalelsen et forsøg på at bremse en skævvridning af konkurrencen, som har ført til en pludselig stigning i importen af kinesiske dæk til USA.
De amerikanske stålarbejderes fagforening roser Obamas indgreb. Fagforeningen siger, at den forøgede kinesiske import har kostet 5000 arbejdspladser i USA.
Obama har truffet sin beslutning, selv om han om mindre end to uger mødes med den kinesiske præsident, Hu Jintao. Hu deltager i G20-topmødet for verdens førende økonomier og de største vækstøkonomier. Mødet finder sted i stålbyen Pittsburgh, Pennsylvania, den 24.-25. september.
Den kinesiske regering siger, at den "forbeholder sig ret til gengældelse" over for straftolden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker