Barack Obama led et betydeligt symbolsk nederlag tirsdag, da republikaneren Mark Kirk fra Illinois sikrede sig den plads i Senatet, som Obama forlod i 2008 til fordel for præsidentposten.
Kirks snævre sejr over hans udfordrer Alexi Giannoulias var et af en række slag, som de rystede demokrater måtte lide under midtvejsvalget og som har gjort, at Republikanerne er gået mindst seks pladser frem i Senatet og har generobret flertallet i Repræsentanternes Hus.
Pladsen skulle have været let at vinde for Demokraterne, der i Illinois ikke har tabt et eneste valg til det amerikanske senat i de seneste 40 år.
Men en serie skandaler har undergravet tilliden til Demokraterne i Illinois, som i forvejen kæmper med den frustration, vælgere over hele landet føler over for den økonomiske krise.
Valget til Senatet var ekstremt tæt. Der blev afgivet 3,6 millioner stemmer, og i sidste ende vandt Kirk med et forspring på 79.000 stemmer. Giannoulias har erkendt sit nederlag.
- Han kom med et løfte til mig om, at han aldrig vil glemme, hvem han kæmper for. Jeg tror, han bliver en stærk senator, siger Giannoulias efter at have talt i telefon med Kirk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet