Sådan lyder meldingen fra USA's præsident, Barack Obama, efter at en amerikansk soldat slog 16 landsbyboere ihjel med koldt blod.
- Vi vil foretage en fuld undersøgelse af sagen, og vi vil følge kendsgerningerne, hvor de end leder os, lyder det fra præsidenten i Det Hvide Hus.
- Og vi vil sørge for, at alle, som er involveret, bliver holdt ansvarlige med lovens fulde kraft, tilføjer Barack Obama, som erklærer sig "hjerteknust" over de civile drab.
Ifølge lokale kilder gik den amerikanske sergent ind i tre huse i Kandahar-provinsen, hvor han dræbte i alt 16 civile, de fleste kvinder og børn.
Drabene har vakt bestyrtelse i det i forvejen uroplagede Afghanistan.
2000 universitetsstuderende gik tirsdag på gaden i den østafghanske by Jalalabad for at protestere mod den amerikanske sergents bersærkergang.
Med slagord som "Død over USA, død over Obama" forlanger demonstranterne, at soldaten bliver stillet for retten i Afghanistan.
De kræver desuden, at præsident Karzai afviser at underskrive en aftale om, at amerikanske rådgivere og muligvis også specialstyrker kan blive i Afghanistan efter 2014, hvor kamptropperne efter planen skal trækkes ud.
Det amerikanske militær sagde mandag, at de endnu ikke vil offentliggøre identitet på den soldat, som formodes at have stået bag drabene.
Til et spørgsmål om, hvorvidt soldater vil blive udleveret til de afghanske myndigheder for at blive retsforfulgt af dem, svarer en talsmand fra Pentagon, at "det amerikanske militær har meget effektive midler til at klare denne type forbrydelser."
- Desuden foreligger der aftaler med Afghanistans regering om, at efterforskning og eventuelle retsforfølgelse af amerikanske soldater skal ske gennem de militære kanaler i USA's militær.
Eksperter i militær lovgivning siger, at det ikke er overraskende, at soldatens identitet ikke afsløres i offentligheden på nuværende tidspunkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker