Talsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs, siger at præsident Barack Obama vil "trække nogle linjer i sandet" i sin tale på onsdag om sundhedsreformen.
Gibbs sagde også på tv-stationen ABC's program "This Week", at Obama fortsat ønsker offentlighedens holdning inddraget i sin sundhedsreform og tror, at det vil være et værdifuldt værktøj til at sørge for valg og konkurrence.
Gibbs ønskede ikke at svare på et spørgsmål om, hvorvidt den offentlige holdning er afgørende for Obama for at støtte sundhedslovgivningen.
Rådgiver for Det Hvide Hus, David Axelrod, siger, at Obama administrationen er optimistisk, når det gælder at få vedtaget den amerikanske sundhedsreform i år på trods af voldsom modstand fra republikanerne i Kongressen.
Obama har gjort det til en af sine vigtigste nationale prioriteter at gennemgå sundhedssystemet ved at finde besparelser og at begrænse antallet af de 46 millioner amerikanere, der ikke er omfattet af en sundhedsforsikring.
Mens Demokraterne har kæmpet for en reform, så har de fleste Republikanere kæmpet imod den.
- Jeg tror, at vi kommer til at se en markant reform i løbet af i år. Det amerikanske folk ønsker, at vi skal gøre det, og jeg tror, at vi får det gennemført, sagde Axelrod på NBC-programmet "Meet the Press".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker