Obama må vente på sin nye forsvarsminister
Det bliver alligevel ikke torsdag, præsident Barack Obama får senatets grønne lys til at gøre den tidligere republikanske senator, Chuck Hagel, til USA's nye forsvarsminister.
Afstemningen er nemlig udskudt til fredag, oplyser senatsleder demokraten Harry Reid.
Han beskylder samtidig republikanerne for at have planer om at blokere for udnævnelsen ved at bruge en lovgivningsmæssig teknikalitet kaldet en filibuster, hvor mindretallet i senatet kan forsinke en afstemning ved at fortsætte diskussionen og nægte at stemme.
- Senatets republikanere har gjort det klart, at de har i sinde at udføre en filibuster og blokere for den afgørende afstemning om senator Hagels nominering, siger Harry Reid i en pressemeddelelse.
Den 66-årige Hagel, der er tidligere senator fra Nebraska og en højt dekoreret veteran fra Vietnamkrigen, er af flere af sine republikanske partifæller blevet beskyldt for at være fjendtlig over for Israel og for blødsøden over for Iran
Samtlige demokrater i senatet bakker op om Hagel. For at opnå et flertal skal minimum fem republikanere slutte sig til dem.
/ritzau/Dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet