Obama møder fredsforhandlere fra Mellemøsten
Præsident Barack Obama har tirsdag mødtes med israelske og palæstinensiske fredsforhandlere, meddeler Det Hvide Hus ifølge Reuters.
Forhandlingerne, der er de første mellem parterne i næsten tre år, indledtes mandag i Washington, og tirsdag morgen lokal tid havde Obama inviteret parterne til et privat møde i sit hjem i den amerikanske hovedstad.
Forhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne er mæglet af amerikanerne, og udenrigsminister John Kerry håber på trods af dybe skel at kunne finde en løsning på konflikten.
USA forsøger at mægle en aftale, der er baseret på en tostatsløsning, hvor en ny palæstinensisk stat i Gazastriben og Vestbredden fredeligt skal eksistere side om side med Israel.
Nogle af de store stridspunkter i konflikten, der har varet i over seks årtier, er grænser, jødiske bosættelser på Vestbredden, palæstinensiske flygtninge og hvad der skal ske med Jerusalem.
Samtalerne skal foregå over de næste ni måneder og begyndte over en middag mandag aften lokal tid i Washington.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde