USA's præsident, Barack Obama, agter at mødes med Tibets åndelige leder Dalai Lama i Det Hvide Hus 18. februar. Mødet finder sted til trods for stor modstand fra Kinas side.
- Præsidenten ser frem til en konstruktiv dialog, siger talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibb.
I de seneste uger har Obamas planer om at mødes med Dalai Lama ført til kinesisk vrede på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Beijing og Washington er presset af handels- og valutaspørgsmål samt amerikanske våbensalg til Taiwan.
Kina modsætter sig jævnligt, at forskellige regeringschefer mødes med Dalai Lama, da det kinesiske styre opfatter den buddhistiske munk som en farlig separatist. Obamas forgænger, George W. Bush, mødtes med Lama i 2007. Det samme gjorde præsident Nicolas Sarkozy i 2008, da Frankrig havde EU-formandskabet.
Herhjemme mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen "privat" med Dalai Lama i maj sidste år. Det førte til kinesisk vrede, der først blev blødt op med en omstridt erklæring fra Danmark i december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker